Bedre seksualundervisning i folkeskolen

Vi kæmper for bedre seksualundervisning med fokus på køn, kønsidentitet, samtykke og forskellige seksualiteter.
Billede
Emma, Ingrid og Elliot inden de skulle ind til foretræde hos Børne- og Ungdomsudvalget
Fotograf
Ida Nørgaard Otte

Ungerådet oplever ikke, at eleverne på skolerne i København, får den seksualundervisning, som de har krav på, og mange steder lever undervisningen heller ikke op til de standarder, man kunne forvente. Lærerne er ikke klædt godt nok på til at undervise i emnet, og ofte bliver det med et snævert fokus på forplantning og heteroseksuelle relationer.

På Børne- og Ungdomsudvalgsmøde den 11. august 2021 blev det godkendt:

  • at skolebestyrelserne opfordres til at drøfte organisering og planlægning af seksualundervisningen på skolen.
  • at der udarbejdes et budgetnotat, som kan løftes ved forhandlingerne om budgettet for 2022.

På budget 2022 blev parterne enige om at afsætte midler til at styrke seksualundervisning i folkeskolen. Der afsættes:

  • 1,2 mio. kr. årligt på service i 2022-2025 til styrkelsen af seksualundervisning i folkeskolen.

Anmodning - Ungerådet ønsker bedre seksualundervisning i folkeskolen i Københavns Kommune